Kattene er malet på Lillebjerg Skole, som er en specialskole i Hundested.
Børnene var meget med i hele maleriet af kattene, de sad rundt om mig og tegnede med og fortalte mig historier om deres egne katte.
Skolelederen fortalte om en af drengene, at hun ikke havde set drengen smile i et halvt år, men nu smilede han fra øre til øre og tegnede 3 katte til mig. Flere børn bad om specifikke katte.
En stor alvorlig dreng fra 9. spurgte efter en norsk skovkat, dagen efter gav han hånd og takkede for katten. En pige ønskede sig en Ragdoll, en kat mad langt hår og blå øjne. Flere piger navngav kattene. En mor fortalte, at hver dag, når hun henter sin dreng, så skal går de forbi kattene og snakker om dagens humør. Mange er meget optaget af den kat som gemmer sig og spurgte mig, om den var bange eller genert
~ Lisbet Pinnerup Møller









