Altså, så får jeg lyst til at komme videre og putte en anden farve på. Og hvad sker der så?
Det er også død spændende at se, hvad der sker, når farverne tørrer op, fordi den bliver ofte et par grader dybere eller mørkere, og så er der noget at arbejde videre på derfra. Jeg synes det er det fedeste i verden, at komme lys og skygge på. Højlys, når du kan få en fuldkommen flad overflade til, at blive rund ved at komme skyggen på og ved at komme højlyset på, så vågner maleriet ligesom og DET er trylleri synes jeg. Hver gang.
Lige nu har jeg en flad kutter og jeg ved, at i det øjeblik at jeg kommer skyggen på, så får vi rundingen og kutteren kommer ud i ansigtet på os, og jeg er selv forundret over det - hver gang. Jeg er nødt til at vente, til det er tørt, for jeg arbejder med det lag, på lag, på lag. Så første lag, det er egentlig ikke så spændende. Tredje lag, der kører det. Så springer maleriet ud i hovedet på os."
"Jeg er vild med farverne!
Jeg er vild med det farverne gør med hinanden, mod hinanden. Den måde de arbejder ind i hinanden.
Når jeg har en brun og en blå og de to farver egentlig ikke snakker sammen, men i det jeg blander dem eller kommer lidt hvid i, så arbejder de pludselig med hinanden. Jeg er vild med, at jeg står med farverne i paletten og tænker: "Den ser mærkelig ud", og i det øjeblik den kommer på lærred eller på væggen, så sker der noget. Og så får jeg pludselig en farve frem, som; Der var den! Og det er det, der pludselig kan sætte gang i, at nu kører motivet for mig.
Fordi, hvis den helt rigtige farve kom på, så mmh, så kan jeg elske det.
.
.
